Novellen er skrevet af Naja Marie Aidts fra novelle samlingen ”bavian” 2006.
Novellen tager sted på en tog perron, her står Anika med sin far i den ene hånd, og en lyseblå dukkelift i den anden, de venter på toget. Faderen møder en gammel ven, som han falder i snak med. Anika efterligner hendes fars og vennens voksenhed - hun drilles barnligt af faderen og begynder at græde, senere reagerer hun dog voksent ved ikke at græde. ”Det er bare fordi det er så sjovt, at du står ligesom os. Ikke?” Nu dirrer farens stemme. ”Det er da sjovt!”. Faderen prøver at overbevise Anika, om at det er ok, at de to voksne griner af hende, men Anika er bestemt ikke enig, hun begynder at græde. På den anden side af perronen møder vi en mor med hendes lille datter siddende på skødet. Hjemme i lejligheden er hendes mor og lillesøster, de kunne ikke komme med på besøg hos hendes bedsteforældre.
Novellen er skrevet med en tredjepersons fortæller, men er fra Anikas synsvinkel, det er en alvidende fortæller, som kender til Anikas følelser. ”Hun føler sig høj og bred. Og det følelses også lidt som dengang hun var i svømmehal med sin mor, vandet var koldt, hun hvinede, men det var rart ”. Eksempelet her fra novellen viser også, at den indeholder flashback - selve novellen foregår i nutid og indeholder direkte tale, ”Det her er min datter,” siger faren. Kompositionen er meget enkelt inddelt, første afsnit er i nutid og foregår på perronen, andet afsnit er et flashback om turen indtil perronen, sidste afsnit foregår igen på perronen, hvor man ser situationen fra Anikas synsvinkel.
Det er gratis at oprette en konto