Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Hun græder ikke'

Svigt er en uundgåelig følelse, der følger med i livet. Det er en følelse, som ingen undgår at stifte bekendtskab med. Den afspejler sig tydeligt i de øjeblikke, hvor forventninger og løfter ikke opfyldes som ønsket eller forventet. Begrebet svigt en ubehagelig realitet, som ingen kan komme udenom. Svigt kan give anledning til en masse følelser såsom skuffelse, mistillid, vrede og sorg. Disse emotionelle oplevelser kan udfolde sig som en bred palet af følelser, og de kommer også til syne i Naja Marie Aidts novelle "Hun græder ikke." Gennem denne novelle afspejles det, hvordan svigt kan fremkalde forskelligartede følelsesmæssige reaktioner hos vores hovedperson, og det demonstrerer, hvordan svigtens indflydelse når ind i selv de mindste faser af livet.

Hun græder ikke en novelle skrevet af Naja Marie Aidt i 2006. Novellen handler om at Anika befinder sig på en perron sammen med sin far, og hun har sin dukke og dukkelift med sig. De to skal med toget for at besøge hendes bedsteforældre. Anika opdager en lille pige, der sidder sammen med sin mor på den modsatte perron. Anikas egen mor kunne ikke tage med, da hun var for træt, men Anika er skeptisk over for den forklaring. Hun er overbevist om, at det er den nye baby, der er træt, og ikke moderen. Anika havde grædt meget, da de skulle afsted. På perronen virker faren meget fraværende, han sidder med avisen og reagerer knap nok, når Anika taler til ham. Pludselig nærmer en høj fremmed mand sig Anika og hendes far, faren og manden hilser på hinanden. De kender tydeligvis hinanden. De begynder en samtale, og mens de taler, begynder Anika at efterligne deres kropssprog og handlinger ned til mindste detalje. Mens hun står der, rækker hun tungen ud ad den lille pige på den modsatte perron. Faren og hans ven bemærker, at Anika kopierer dem. De begynder at grine af hende, fordi de synes, at det er sjovt. Men det synes Anika ikke, og derfor begynder hun at græde. Toget ankommer, og faren siger farvel til sin ven, inden de stiger på toget. Anika kigger ud ad vinduet på sin dukkelift, som hun har efterladt på perronen. Toget begynder at køre, og hun græder ikke længere