Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Hun græder ikke'

Analyse og fortolkning af Naja Marie Aidt: Hun græder ikke 2006.

”Hun har kopieret de to mænd ned til mindste detalje, hvad deres fysiske position angår, og hun ser igen over på pigen, der stadig klæber til sin solbrændte mor. Dumme, lille pige.” Sådan hører man i Naja Marie Aidts novelle hun græder ikke fra 2006. I dette citat kan man se at temaet er udvikling. Hvordan en lille pige på 3 år gennemgår en udvikling på en tid der svarer til et ophold på en perron.

Vi starter, in medias res, på en støvet perron. Her får man beskrevet hvad der sker på perronen og hvad vores hovedperson Anika laver, hun prøver at få opmærksomhed fra faren. Der bliver hurtigt skiftet over i et flashback, hvor vi hører hvordan dagen tidligere er foregået. Anika og hendes far skal besøge farmor og farfar, og Anika er sur over at moren ikke kan komme med, fordi hun er træt og skal passe Anikas lillesøster. Vi er tilbage i nutiden da en bekendt kommer hen og snakker med Anikas far. Anika imitere dem, og i et nyt flashback hører vi om hendes første tur til svømmehallen. Hun er glad, men da de voksne griner af hende, græder hun. Faren prøver at opmuntre hende. ”Du skal ikke være ked af det. Han ser på sin ven. Mere latter.” Det at de to voksne griner endnu mere, gør at Anika ikke stopper med at græde. Deres tog kommer og Anika efterlader sin blå lift på perronen.