Klimadebatten og personlig hykleri

Klima. Det er noget vi alle snakker om. Er det noget vi alle bekymrer os om? Nej det tror jeg ikke.

Mine tanker kredser om vores moder jord. Vores regnskov som fungerer som jordens lunger, og alt det fantastiske planteliv som vi er beriget med. Tager vi det for givet? Det er et umuligt spørgsmål. Verden er fuld af mennesker og vi er alle forskellige, vi har alle en forskellig mening om tingene, og derfor er netop klimadebatten også så utrolig svær at komme til livs. Ingen mennesker har de helt samme holdninger, og især ikke til klimadebatten. Klimadebatten er et emne som er utrolig snørklet og fuld af smuthuller. Rigtig mange mennesker føler at vi bør gøre noget ved klimadebatten, mindske CO2 udslippet, stoppe fældning af regnskoven. Men der er en grundlæggende ting som står i vejen for folk: Deres egne behov. Ingen vil give sig, vores egne behov er de vigtigste, og vi nægter at give slip på vores egne behov. Vi er egoistiske. Du er egoistisk. Jeg er egoistisk. Jeg føler at hele samfundet + mig selv er hyklere. Jeg blander mig i klimadebatten og argumenterer for at vi skal redde klimaet, men jeg gør ikke selv noget for sagen. Jeg glemmer tit at slukke for lyset, og jeg tager måske lidt for lange bade og jeg tror generelt ikke jeg tænker så meget over de små ting, som bare er så enormt vigtige for at vi kan løse den her umådeligt store hårknude. Men kan den overhovedet løses? Er vores ego for stort til at kunne stoppe denne krise? Det spørgsmål kan jeg heller ikke besvare.