Retorik i klimadebatten

Retorik i klimadebattenKlima, klima og atter klima. Klimadebatten er nok et af de emner der fylder mest i artiklerne i medierne for tiden, og en populær holdning er at der skal være et større fokus på den. Men hvilke retoriske virkemidler er det lige man skal benytte sig af for bedst at få sit budskab om en mere ambitiøs klimakamp frem til den intenderede modtager? To forskellige forsøg på dette er debatindlægget ”Vores børn fortjener grønne ambitioner”, skrevet af de fem tidligere energiordførere: Jens Joel, Søren Egge Rasmussen, Christian Poll, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr, og Caspar Erics brev til sit barnebarn ”Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen”, som begge er bragt i Politikken i henholdsvis maj 2017 og december 2018.

Hovedsynspunkt i Erics brev er altså klimaet og en opfordring til et forstærket fokus på dette. For at udtrykke og understøtte sine holdninger i klimadebatten gør han brug af en række virkemidler. Af disse er det mest fremtrædende hans appel til patos. Det vil altså sige at han især forsøger at overbevise modtageren ved at appellere til dens følelser. Dette gør han på flere forskellige måder, b.la. ved at bygge teksten op som et brev til sit barnebarn, og ved gennem hele teksten at sætte problemet i forhold til fremtidens børn :”(…)der lige nu findes børn, som ikke har udsigt til en fremtid, og som kunne have været vores.” Ved at vælge en ramme, hvori det synliggøres at problemet går ud over børnene, forsøger Eric altså at appellerer til en række forskellige følelser hos modtageren.Tages der afsæt i citatet fra før, ses det at der gennem patosappellen eksempelvis forsøges at vække medfølelse hos læseren. Referencerne til børnenes håbløse situation går igen gennem teksten og kan altså fortolkes som en motivation til at øge modtagerens lyst til at gøre noget ved klimaforandringer. En anden måde, hvorpå Eric bruger patos til at understøtte sin holdning, er ved at appellerer til frygten, som det f.eks. ses i dette citat: ”Det kan ikke vare længe, før nogen sprænger en bank eller en bilfabrik i luften i afmagt. Det er imponerende, at klimabevægelserne hidtil er foregået forholdsvis stille.”Gennem sine dystre fremtidsvisioner forsøger Eric altså at tale til frygten i læseren, som igen kan fortolkes som en forsøg på at motivere modtageren til at tage handling.