Jeg var ved at pakke alle mine strandting, vindsejl, parasol, håndklæde og selvfølgelig min tegnebog. Det var den første ’’strand-dag’’ i år, og jeg forventede mange mennesker på stranden, og det var jo en positiv ting, fordi varme temperaturer, mange unge piger, lidt tøj – så kunne det jo ikke blive bedre. Jeg gik ned til busstoppestedet, fem minutter i et sagde tiden, og bussen kom klokken et. Da bussen endelig kom, var den stop fuld, med kinesiske skoleelever, de sad alle og tog billeder af alt – ret provokerende. En af eleverne kom hen til mig og spurgte ’’ øh you speak english?’’ jeg nikkede, og så pegede han på sit kamera og på hans kæreste tror jeg det var. Jeg nikkede igen, og smilte. Jeg tog billedet, og gav ham hans kamera tilbage. Jeg stod kun og ventede på chaufføren skulle gribe hans mikrofon og sige næste stop – stranden. Lige præcis som jeg havde håbet, greb han sin mikrofon og sagde ’’og så blev næste stop stranden, next stop, beach’en’’. Jeg kunne ikke lade være med at grine ved tanken om han sagde ’’beach’en’’. Fair nok, han skulle jo prøve. Han gjorde holdt ind i vejkanten, og åbnede fordøren, jeg gik ud, mens jeg smilede til ham og sagde tak for turen. Han lukkede døren, og jeg gik ned på stranden.
Det er gratis at oprette en konto