Analyse af Leif Asmark Jensens 'Tørklædedebatten'

Leif Asmark Jensens holdning kommer allerede til kende i overskriften, nemlig, at tørklædedebatten er en gang hysteri. Han vil nu gøre rede for sine synspunkter, om den udkørte tørklædedebat. Han kommer derfor også ind på religion, da tørklædet er en del af religionen islam. Tekstens vigtigste påstand er, at Leif Asmark Jensen mener, at religion er en vigtig del af livet, hvis man vil komme tættere på en mening med livet, og blive lykkelig. Derfor kan han ikke se problemet i at bære tørklæde.”Et menneske kan slet ikke være lykkeligt uden religion” - Hvilket han understreger få linjer efter, med følgende ”Noget tyder på, at det i virkeligheden er mere religion vi trænger til. Problemet er nemlig, at man som menneske, aldrig bliver tilfreds uden en højere mening med livet. Medmindre man som menneske har svar på, hvorfor man er til, eller i det mindste fornemmer en højere enhed, vil man aldrig opleve fred i sig selv, og hvordan man kan være lykkelig uden at have fred i sig selv” Man skal ikke forstå religion, som et bestemt religiøst system. Men at religion, hjælper os til, at have noget at forholde sig til her i livet.

Han fastslår sammenhængen mellem sine argumenter og det juridiske vha. grundlovens paragraffer §70:”Ingen kan pga. sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller underdrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt”§ 71 stk. 1: ”Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan pga. sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse” Han overbeviser os med logos, som er en slags appel til fornuften, for sagligt at sigte mod det objektive. Som han også nævner, er vi blevet mindre religiøse med tiden. Og vi europæere har et problem med os selv, i forhold til andre folks religion. Han tror at det hænger sammen med, at vi nu har historiens højeste selvmordsprocent, som ligger på 10 %. Han påstår som sagt, at det bunder i vores syn på religionen. At vi ikke kan blive lykkelige eller bare tilfredse, da vi mangler en tro på at vi er noget/at der er en mening med livet. Han tager dyr som eksempel: ”Dyr kan føle sig fuldt tilfredse, blot de har mad, søvn, sex og andre sansestimulanser, men med en højere bevidsthed er dette ikke muligt” Han mener med dette, at der skal mere til, før mennesket bliver helt tilfreds, fordi vores hjerne er udviklet til, at tænke længere. Derfor kan han ikke se, hvorfor andre skal hidse sig så meget op over tørklædet, som jo er en del af deres tro. Han slutter af med at skrive ”Derfor bør vi måske i virkeligheden bare være glade for enhver form for religion og for alt og alle, der minder os om religion” Og opfordrer alle til, at gøre det samme som de muslimske piger. ”Altså ikke nødvendigvis gå med tørklæde eller konvertere til islam, men bare forstå, at der er en mening med livet, og tage den alvorligt”