Analyse af Leif Panduros 'Uro i forstæderne'

Uro i forstæderne.Analyse og fortolkning.Jeg fortolker novellen som en stor mellemfinger til det moderne menneske. I denne historie er forfatteren, Leif Panduro meget mands mandschauvinistisk. Det kan man for eksempel se i linje 9, ’’Om morgenen gik vi mænd hjemmefra til vort arbejde. Undervejs i toget kom vi gennem andre kvarterer, hvis de ville høre min mening. Hjemme gik vore koner, børn og hunde.’’GenreSocialrealistisk:?De fine folk der vælger blot at se væk fra de fattige og egentlig ikke er interesseret i dem.?De er alle sammen ens, men de går stadig ikke ind for fællesskab, medmindre det gavner dem selv. Meget individuelle og egoistiske mennesker.Handling;Uro i forstæderne er en novelle, der handler om et kvarter, hvor alt er velorganiseret. Alle ligner hinanden (glathårede og med runde ansigter og konerne går alle i persianerpelse), de gør de samme ting, mener det samme og arbejder med det samme. Hver morgen tager mændene toget ind til byen, hvor de alle er forretningsmænd. På vej ind til byen kommer de igennem en masse ”frygtelige” kvarterer. En dag er en fremmed med toget og alle mændene går i panik. Da de kommer hjem fortæller de til deres koner, at en fremmed er flyttet til deres kvarter. Om aftenen er der møde i foreningen i deres kvarter og den fremmede er med. Mændene frygter ham, fordi han ser anderledes ud og tror derfor han er ude på noget. Den fremmede har brun hud, kraftige skuldre og arme, stort ansigt med store kæbemuskler og kraftige læber. Den ene af konerne kommer til at komplimenterer den fremmede, men bliver hurtigt irettesat af sin mand. Som tiden går med den fremmede i byen, bliver byens beboere mere og mere bange og de flytter derfor sammen i et af husene. Men en aften bliver frygten for stor og mændene tager over til den fremmede, hvorefter de dræber og spiser ham.Tema og budskabTemaet er fremmede i Danmark, da teksten fortæller om den fremmedes ankomst og behandling i