Teksten handler om et kvarter, der ligger et godt stykke uden for byen. Det er et meget lille samfund, forstået på den måde, at de ikke accepterer mennesker, der lever på en anden måde end dem selv. Borgerne i kvarteret er ikke glade for at komme væk hjemmefra kvarteret, men bliver dog nødt til det hver morgen, for at tage på arbejde. Alle i kvarteret er stort set ens, og alle bliver kaldt et bogstav ved navn. De ligner alle hinanden. De er glathårede, og har alle runde ansigter.
En dag flytter en mand til kvarteret. Han har hverken kone eller børn, og derfor synes indbyggerne i byen, at han er mærkelig. Tilflytteren opfører sig helt normalt, gør ingenting galt, og smiler endda til de andre borgere i kvarteret. Der bliver dog ikke på noget tidspunkt i teksten nævnt, at han tager initiativ til kommunikation.
Borgerne har, på trods af det, mistanke om, at han er en farlig person. De begynder at holde øje med ham, og overvåger ham på skift. De nævner at det burde være nemt at holde øje med ham, eftersom at indbyggerne i kvarteret ligner hinanden rigtigt meget. Dog er indbyggerne stadig bange om natten, da det jo kunne ske, at en af vagterne faldt i søvn.
Det er gratis at oprette en konto