En hund er ikke en ven

”Hej” siger han, og smiler lidt genert til pigen. ”Undskyld, det var ikke min mening at forskrække dig”. Hvor ser hun sød ud, tænker han. Nu gælder det om at finde på noget at sige, inden hun vender sig om igen. ”Det er første gang, jeg skal vaske her på vaskeriet, ved du hvordan vaskemaskinerne fungerer?” Da hun har sundet sig lidt, siger hun: ”Hej. Der blev jeg godt nok forskrækket, jeg havde slet ikke opdaget, dig”. Mens hun prøver at finde en passende grimasse, som ender med et lille smil. Han hører ikke hendes svar, han har nemlig travlt med at kigge på hendes lyse hår, som skinner som guld i solens klare lys. Han får sådan lyst til at røre ved det. Han forestiller sig, at det måtte være så blødt som fint silke. Så vender hun hovedet, mod ham og siger: ”Du burde dele dit tøj op i farver, og du skal også bruge mere sæbe”. ”Øh hvad?” Svarer han helt forvirret, da han er alt for optaget af hendes smukke hår. Hun stiller sig foran vaskemaskinen, og viser ham, hvordan man skal indstille den, og de får den startet. Hun går over og sætter sig på bænken, og kigger ud ad vinduet, og han står og overvejer, hvordan han kommer i kontakt med hende igen. Han går over til hende og kigger ud på gaden, gennem vinduet. Han spørger: ”Sker der noget?” samtidigt med, at han nikker ud mod gaden. ”Hvor? Nej egentligt ikke, jeg sidder bare og kigger ud i luften, for at fordrive tiden. Normalt sidder jeg og læser, men jeg har glemt min bog derhjemme”. "Hvorfor går du ikke hjem og henter den?” Hun svarer: ”Fordi engang gik jeg hjem, og da jeg så kom ned efter mit tøj igen, var der nogen, som havde trykket på nødstop, og hevet alt mit pjaskvåde tøj ud på gulvet. Rodet det igennem, og taget alt det de ville have, mens de bare lod resten ligge på det våde gulv!”. ”Skal jeg holde øje med dit vasketøj, så du kan gå hjem, og hente din bog derhjemme” spørger han hende, og håber, at hun siger ja. Så har han tid til at overveje, hvad han skal gøre. ”Nej, nu er halvdelen af tiden alligevel gået, så det kan være lidt ligemeget, selvom jeg ellers bor lige rundt om hjørnet”. Han hører kun halvt efter, da han kigger på hende i smug. Da hun ikke tager initiativ til at sige mere, siger han: ”Du bor lige rundt om hjørnet ikke? sammen med en kæreste, hvis jeg kan tillade mig at spørge om det?” Hun svarer hurtigt: ”Nej, kun sammen med min hund, Pelle. Jeg tror mit vasketøj er færdigt, jeg må hellere se at komme videre, da jeg skal på arbejde. Jeg gør rent på skolen”. Hun kigger rundt og siger: ”Der kunne egentlig godt trænge til, at få gjort lidt rent herinde”. Han begynder at le, ”Du har nok ret”. Hun rejser sig hurtigt, og går hen til maskinen. Han følger efter hende, og spørger om han skal hjælpe, hun svarer: ”Nej, jeg tror det går, ellers tak”. Hun propper sit tøj ned i vasketøjskurven, og kigger så på sit ur og siger: ”Jeg må af sted, jeg skal nå hjem og lufte Pelle. Hvis ikke han får sin sædvanlige lufttetur, går han helt bananas. Han sukker inde i sig selv, over at hun allerede skal gå. Han holder døren for hende, men inden han får set sig om, er hun forsvundet rundt om gadehjørnet. Da hans vasketøj er færdigt, går han hjem, mens han tænker på pigen. Han havde en fornemmelse, han ikke havde haft i mange mange år, og han fik ikke engang hendes navn.