Han kiggede ned på sine behandskede hænder, der var overdænget med blod. Rusen strømmede igennem hans årer – den rus, der havde holdt ham i gang – i live – i adskillige år. Hver gang han tog et liv, mærkede han den følelse. Han vidste, at det var blevet en besættelse for ham. Han vidste, at han ikke kunne stoppe – at han ikke ville stoppe.
Han kiggede ned på liget, der hvilede ved hans fødder. Denne gang var det en ung pige. Han havde taget livet af hende på ingen tid – et hastigt stik i ryggen med hans mørke kniv, og hendes sjæl var allerede fløjet. Efter det havde han – som altid – snittet mønstre og bogstaver på ligets arme. Det var et smukt syn, der lå for fødderne af ham. Et mesterværk.
Han stod og betragtede liget, da det velkendte pling fra elevatoren lød. Han skyndte sig at tage sine blodige handsker af og lagde dem trygt ned i sin lomme. Derefter listede han stille væk, før nogen så ham.
Det, han ikke vidste, var, at han havde tabt noget.
* * *
Klokken 18 gik Eve og hendes ven, Lucas, ind ad indgangen til det grå lejlighedskompleks – Skumringen, som de plejede at kalde det. Eve havde, sammen med sin bedsteveninde Kylie, en leje-lejlighed på anden sal. Nummer 4, for at være helt præcis. ”Er Kylie hjemme?” Lucas så spørgende på Eve med de dér utrolige blå øjne, imens de bevægede sig over mod elevatoren. ”Jep. Hun skulle lave lektier hele dagen.” Hans øjne lyste op, og Eve følte automatisk et stik af jalousi. De småsludrede resten af vejen, indtil de stod foran hoveddøren til Eve og Kylie’s lejlighed. Eve åbnede døren, men synet, der mødte hende, fik hende til at stivne som et bræt. 2 sekunder efter fandt et rædselsvækkende skrig op gennem hendes hals. Hendes øjne blev fugtige, og hendes hjerte hamrede af sted. Hun kunne næsten ikke tro sin egne øjne.
Det er gratis at oprette en konto