Ballade betyder dansevise. Ballader er sungne fortællinger, der ofte blev fremført i forbindelse med kædedans. Folkevisen er episk- lyrisk med 2- eller 4- liniede strofer og har oftest et omkvæd. Rytmen er ikke fast, men retter sig efter indholdet ligesom i talesprog.
En folkevise meddeler kendsgerninger; hvordan personerne taler med hinanden, hvad de foretager sig og ikke ret meget andet.
Digteren er anonym og visen overleveres fra mund til mund, tilhørerne holdes fangne med tragik, humor og spænding. Fortællemåden er ofte springende med "huller", som udfordrer tilhøreren til selv at udfylde hullerne – til at gætte og meddigte på visen.
Genren er europæisk og opstod i middelalderen omkring 1200-tallet og udviklede sig i de næste 200-300 år. Balladerne blev først nedskrevet fra renæssancen, i 1500-tallet, og fremefter. Balladens fortællinger er opstået i riddermiljøet og omhandler også dette. Folkeviserne blev digtet af omvandrende sangere - en troubadour - til brug ved dans på herregårdene. Derfor er det egentlig mere korrekt at tale om danseviser. De blev nedskrevet af adelsdamer i 1500 - 1600-tallet, da viserne ikke længere kunne tematisere adelens bevidsthedsliv. Senere blev folkeviserne overtaget af almuen.
1800-tallets tidlige romantikere, f.eks. Oehlenschläger var begejstrede for for viserne, og det er fra denne periode begrebet folkevise blev skabt. Natinalromantikken mente, at viserne var et udtryk for "folkeånden". Oehlenschläger skrev selv flere digte i folkevisestil.
Det er gratis at oprette en konto