Folkeviser, ja hvad fanden er det egentlig der står i dem? Og hvad er meningen med at læse dem. De er svære at forstå, fordi de er skrevet med gammelt sprog. Men når man lærer at forstå, hvad der egentlig står i dem, så er det nogle ret eventyr agtige historier med riddere og overnaturlige væsner. Nu vil jeg fortælle lidt om dem, og hvordan man egentlig lige skal gribe dem an.
Folkeviser stammer fra 1200-tallet og er importeret fra Frankrig. Storhedstiden for folkeviser var 1200-1350, men man mener nu, at de faktisk er blevet dyrket og ændret på helt indtil 1800-tallet.
Der findes to slags folkeviser. Den ene er trylleviser, som kan kendetegnes ved at se, om der er overnaturlige kræfter eller væsner med i historien. Menneskerne i trylleviserne er nemlig udsat for overnaturlige kræfter, eller også kan de selv være fortryllede. Der er 3 faser i viserne: I den første fase bliver personerne præsenteret og konflikten varsles. I den anden fase udspilles hovedhandlingen, det er også her, at personerne møder de overnaturlige ting. Det er her personerne er i en overgangsfase i deres liv, f.eks. en pige der er på vej til at blive gift med en mand, og det er her de møder det overnaturlige, som de må bekæmpe for at komme videre. Det er et symbol på at de kæmper for at komme igennem den overgangsfase i livet. Og i den sidste og tredje fase bliver skæbnen for personerne fastlagt. Det er også her, at fortryllelsen opløses/det overnaturlige er besejret, eller også så dør personerne.
Det er gratis at oprette en konto