Det er, når skovbunden, eller skovens overetage er i brand. Det forekommer som følge af tørke, meget tør plantevækst eller en kombination af disse. Branden kan opstå af naturlige årsager såsom lynnedslag. Men nogle gange kan skovbrand som følge af lynnedslag være en del af skovens eget økosystem, ved at branden fjerner de døde planter og giver plads til nye. Den kan også opstå som følge, af mennesker der påsætter ilden bevidst eller ubevidst. Ilden breder sig sædvanligvis lynhurtigt, især når ilden har fat i tørt materiale. Slukning af skovbrand er meget krævende og kan ofte tage meget lang tid. Der bliver anvendt brandbiler, helikoptere, brandfolk og fly. Helikopterne og flyene flyver henover de brændende områder og kaster vand ud. Derved bliver branden slukket med større effektivitet, end hvis man bare brugte vandslanger. Man kan også slukke ilden ved hjælp af modild. Modild er, når man ved kontrolleret afbrænding forsøger at fjerne plantevæksten, som er næring for ilden.
De få gange skovbrand forekommer i Danmark, forekommer fænomenet oftest i nåletræsområder og på heden. Det er ikke altid, en skovbrand er negativt, nogle gange udfører man faktisk kontrolleret skovbrand. Om sommeren kan trækronerne på de store træer være for store, og det resulterer i, at lysindstrålingen er minimal i underskoven, så efter en skovbrand vil der pludselig være lys igen hvilket giver mulighed for en sekundær succession (det er, når underskoven pludselig får lys efter en periode uden lys, og dette giver grobund for små skud og andre små planter). Skovbrande forekommer oftest i Nordamerika, middelhavsområdet og i Australien, da klimaet i disse områder er meget tørt og varmt. Effektiv flyovervågning, varsling og bekæmpelse af skovbrand er nogle af de måder man kan bekæmpe og forebygge skovbrande med.
Det er gratis at oprette en konto