Teksten ”Barnet leger ved stranden” af Hans Christian Branner (1903-1966) er et uddrag af romanen fra 1937 af samme navn. Romanen er H.C. Branners anden roman og anden i rækken af alle hans værker. Hans første værk var romanen ”Legetøj” fra 1936. H.C. Branner skrev også noveller, essays og skuespil. I sine værker er Branner meget forklarende, pædagogisk og virkelighedsnær, hvilket også er grunden til, at han hurtigt blev meget populær blandt danskerne. Samtidig med at Branner var meget virkelighedsnær, blev han inspireret af psykologien, mere præcist Freuds psykoanalyse. Branner ser meget på, hvilke oplevelser i barndommen, der er skyld i voksenlivets problemer, hvilket også kommer til syne i ”Barnet leger ved stranden”.
Romanuddraget fra ”Barnet leger ved stranden” handler om Claus Bøje og hans nu fraskilte kone, Birgitte. Uddraget er fra Claus Bøjes egen dagbog, hvor han fortæller om dengang han og Birgitte var små: Claus hørte engang ved bordet, at hans far sagde at sådan en som Birgitte var forudbestemt til at ende i Tugthuset eller det der var værre, og der startede det hele med at Claus så på Birgitte som noget vildt og uhyggeligt. Claus’ far var af høj status i samfundet pga. hans fars navn og de penge han havde arvet, da hans far døde. Claus oplever at hans far siger mange dårlige ting om Birgitte og hendes mor, men alligevel er han lidt forelsket i hende. Hun vrænger ansigt ad ham og de har aldrig snakket sammen, men han har tit kigget på deres hus og på Birgittes lange bare ben og bare arme. Den sidste del af uddraget handler om, at Claus og Birgitte møder hinanden i København, hvor Claus er bogtrykkerlærling og Birgitte læser på kunstakademiet. Birgitte forfører Claus, som hele tiden bliver forvirret og springer mellem at ville have hende og ikke at ville. Hele situationen ender med at Claus ikke kan få hans barndom ud af hovedet og løber derfor væk fra Birgitte.
Det er gratis at oprette en konto