1 / 2 sider - klik for at bladre

Sprog og rap: analyse af debat mellem Holst og Niarn

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Sprog og rap: analyse af debat mellem Holst og Niarn er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (818 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 4. april 2010.

Analyse af den offentlige debat mellem forfatter Hanne-Vibeke Holst og rapper Niarn fra 2004. Redegørelse for Holsts kritik af Niarns sangtekster, især vedrørende sexisme og ansvarsfralæggelse. Opgaven undersøger Niarns forsvar og diskuterer sprogbrugens indflydelse på ungdommen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af en offentlig debat mellem Hanne-Vibeke Holst og Niarn. Opgaven redegør klart for parternes synspunkter og anvender citater.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • ansvarsfralæggelse
  • debat
  • hanne-vibeke holst
  • kønsroller
  • mediedebat
  • niarn
  • rap
  • sexisme
  • sprogbrug
  • ungdomskultur

Den danske rapper Niarn er kendt for sine meget hårde og rå sangtekster. Forfatter Hanne-Vibeke Holst havde et indlæg i Politiken d. 13. november 2004, der var direkte henvendt mod rapperen. Indlægget hed ”Du er fucking sexistisk, Niarn!”. Niarn svarede så tilbage med et indlæg, bare en uge senere, d. 20. november 2004, med navnet ”Jeg er fucking realistisk, Hanne!”. I Hanne-Vibeke Holsts artikel lægger hun bestemt ikke skjul på, at hun er meget kritisk og næsten helt sur overfor Niarns udtalelser. Hanne-Vibeke Holsts vigtigste synspunkt i teksten til Niarn er, at han efter hendes mening betragter kvinder som et sexobjekt, og at han er meget mandschauvinistisk, dette kan man bl.a. se ud af tekstens overskrift. Hun skriver også, at Niarn ikke er villig til at tage ansvaret for den skade, hans tekster forvolder. Til det citere hun noget Niarn selv har udtalt: ”Hvis en eller anden tosse går ud og gør en tosset gerning, så er det ikke min musiks skyld.” Hanne-Vibeke Holst siger, at Niarns attitude og tekster kan være med til, at gøre unge drenge mere sexfikserede og destruktive machomænd. Bl.a. skriver hun til Niarn: ”Kan det udelukkes, at din attitude og dine rå tekster er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet og den anden nede i trussen? Kan det?” Hanne-Vibeke Holst, mener at Niarn er med til at ødelægge ungdommen, og at det kan være sådan en som ham der tvinger piger ud i at blive stereotyper, som f. eks luder. Hun stiller også spørgsmål ved om de stigende voldtægter kan have noget at gøre med Niarns måde at fremstille piger på. Hanne-Vibeke Holst er meget ironisk da hun udtaler at Niarn nok ville kunne forstå det, hvis det var hans egen søster der var blevet taget ind i en kassevogn, fordi to stoddere mente at de havde ”ret til lidt lir”, dette er nemlig Niarns eget udtryk. Jeg er til en hvis grad enig i mange af Hanne-Vibeke Holsts holdninger, bl.a. er jeg enig i, at Niarns sprog og måde at formulere sig på er meget vulgært, jeg tror godt, at det kan være med til, at præge den danske ungdom med hensyn til hvordan unge mennesker selv formulere sig. Dette har noget at gøre med, at hvis man lytter meget til Niarn, synes man jo på et tidspunkt, at det er normalt at snakke sådan. Men jeg synes nok ikke, at det er lige så stort et problem som Hanne-Vibeke Holst gør, men jeg kan da godt se hvad hun mener med det.Hanne-Vibeke Holst, siger bl.a. at Niarn er med til at udvikle et dårligt samfund. Niarn svarer igen med at det han rapper om er sådan som virkeligheden ser ud i forvejen. Han mener at teksterne afspejler virkeligheden og ikke omvendt. Hanne-Vibeke Holst siger også, at Niarn ikke tager ansvar for det han skriver. Jeg synes også at han skal tage ansvar for det han skriver, det synes jeg egentlig også at han gør. Men at han ligefrem skal stå til ansvar for at der er kommet flere voldtægter, er jeg ikke enig i, og som han selv siger, så kan han jo ikke stå til ansvar for, om en eller anden tosse gør noget dumt. Niarn bruger mange vulgære udtryk, specielt som synonym for piger og kvinder, bl.a. bruger han udtryk som ”ludere” og ”kælinger” og den slags. Men jeg tror altså ikke at der er ret mange piger der tager det personligt da det bare er en sang. Jeg synes at det er vigtigt at man kan skelne mellem hvornår noget bare er en sang, og hvornår noget er virkelighed. Dog siger Niarn jo selv, at det han synger om er virkelighed, men jeg synes nu ikke, at det ligner min virkelighed så meget. Derfor synes jeg bare, at man skal tage Niarns musik som det, det er, nemlig bare noget rapmusik og så skal man ikke tænke alt for meget over teksterne. Dog er Niarns tekster et godt eksempel, på hvor stor forskel der er på unge piger og drenge, hvis f. eks en dreng er sammen med mange er han bare sej, men hvis en pige er sammen med mange er hun ”billig”. Men som Niarn selv siger, at hvis en pige lavede et nummer der hed 'Klamme Svin', der var lige så nedsættende om drenge, ville det nok ikke være noget problem. Så jeg tror, at problemet egentlig bare er, at der ikke er nok kvindelige rappere til at ”svare igen”. Det ville jo virke dumt, hvis Niarn skrev, om hvor store svin drenge er.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver