Efterforskningslederen, Jørn Moos, skrev i sin bog, at den danske efterretningstjeneste ikke gav politiet alle de vigtige oplysninger. Det afviser den tidligere medlem af banden, Thorkild Lauesen, da han siger, der ikke er hold i de beskyldninger. Lauesen var medlem af banden, indtil banden blev fanget og anholdt i april 1989, så han var en del af inderkredsen i banden i lang tid. Moos var ansvarlig for efterforskningen og mente, PET lå inde med en masse oplysninger, der kunne have hjulpet politiet til at have anholdt banden inden et røveri i Købmandsgade i 1988, hvor en 22-årig politibetjent døde af et skud fra en af røverne. Her stritter Lauesen igen imod og siger, at PET ikke havde flere informationer end politiet selv havde. PET havde ikke banden i kort snor, og deres informationer ikke var særlig gode. De vidste hverken noget om, hvor banden havde sine dæk-lejligheder, eller om hvor mange og hvem der stadig var aktive medlemmer i Blekingegadebanden. Lauesen siger også, deres aflytninger og skygninger var noget værre bras, og de slet ikke kendte til bandens politiske kontakter. PET vidste simpelthen slet ikke, hvad banden havde gang i og var i stand til at gøre. PET havde nogle få brikker til et kæmpe puslespil, men for at få hullerne udfyldt, for at få dannet et klart billede, var de nødt til måske at gætte sig frem og danne nogle teorier, som måske passede eller var helt forkerte. Det eneste motiv Lauesen kunne gætte på, PET havde, var noget, der alligevel ikke kunne holde stik i den sidste ende. Det eneste motiv, der var en mulig-hed, var deres ønske om at hjælpe den israelske efterretningstjeneste Mossad. PET og den israelske efterretningstjeneste arbejdede nemlig tæt, og PET havde en agent fra Mossad ansat til at lave telefonaflytninger og overvåge PFLP kontakter i Danmark, men Lauesen sagde, at han jo ikke vidste, om det hele hang sammen på den måde.
Det er gratis at oprette en konto