Denne fiktive prosatekst handler om en lille dreng, der bor med sin mor og far. Moderen ignorere ham, og han kan ikke finde ud af hvorfor. Det plager ham og han prøver hele tiden at få opmærksomhed, dog uden held. Hvis man kigger på den kronologiske rækkefølge, starter novellen med at, drengen står ude i haven med sin far og tænker på hvorfor hans mor er, som hun er. Den fortsætter så med at, de sidder og spiser frokost og derefter med, at faderen og drengen henter cyklen hos smeden og cykler hjem. Den ender med at, drengen leger land ude i haven.
Såret er ukronologisk og indfiltret opbygget. Den springer rundt i historien men i virkeligheden er det en masse parallelle historier der er ført sammen. Det er også meget alment for postmodernistiske prosa. Der optræder også en del flashbacks i teksten, f.eks.: ”… underbevidst huskede han moderens ansigt ved en bestemt bemærkning…” og ”… han prøver på at, huske hvad han har sagt…”
Fortællingen strækker sig over cirka en dag, selv om det er svært at sige, da kompositionen som sagt er meget ukronologisk opbygget. Familien som vi følger, tilhører middelklassen eller måske den jævne arbejdsklasse. Da de tydeligvis bor i et af de mange nye parcelhus, som skød op i starten af 60’erne, kunne man fristes til at sige at de tilhører middelklassen fordi, faderen slår en prut ude i haven. En arbejder familie havde nok ikke taget det så tungt som barnet i novellen gør. Mens det at slå en prut er ufint og deres store større moralisme ikke tillader disse slags forbrydelser. Altså endnu et middelklasse tabu.
Det er gratis at oprette en konto