Nogle gange støder man på små underfundige historier, som rører en et sted, man ikke helt ved, hvor sidder. Alting og Ulla Vilstrup er netop sådan en historie.
“Livet er hvad man gør det til”, sådan starter historien om Alting og Ulla Vilstrup, som fortællles af en ung mand med et alternativt tænkende sind. Jeg vælger at beskrive det sådan, fordi jeg tænker, at det lyder mest lyrisk, men strengt taget er han psykisk syg.Hovedpersonens univers rummer stort set kun forhold omkring den ualmindeligt kiksede film “Hjerterfri” med den underskønne Linda i hovedrollen. Jeg ved, at filmen er kikset, fordi man ved flere lejligheder får små udsnit af den mast ind på nethinden.< br> I virkeligheden, altså vores, hedder Linda Ulla Vilstrup, og da det faktum endelig står helt klart for hovedpersonen, drager han afsted, på flugt fra anstalten, med sin bedste og eneste ven, Willy. Målet er selvfølgelig at opspore Linda aka Ulla Vilstrup. Flugten bliver lidt dramatisk, og snart er de to galninge eftersøgt.
Jeg må desværre sige, at Alting og Ulla Vilstrup er en rigtig dansklærerroman. Jeg bygger udsagnet på samtale med adskillige skoleelever, som helt overraskende ikke kan lide den. Det kan kun være, fordi de er blevet tvunget til at læse den. Holder det argument? Men nu det sagt, og min helt personlige holdning er iøvrigt, at det er en levende og velskrevet roman, der virkelig sætter tanker i gang. Eller, den er, hvad man gør den til… Jeg valgte at more mig på en sørgmodig måde over hovedpersonens indre tankeverden og overvejelser, som faktisk er en smule genkendelig. Misforstå mig nu ikke…
Det er gratis at oprette en konto