En ion er et atom eller molekyle, der har afgivet eller modtaget én eller flere elektroner. Derved er atomet eller molekylet blevet elektrisk ladet og kaldes en ion. Et atom bliver til en ion i et forsøg på at opnå den stabilitet der ligger i at have 8 elektroner i yderste skal (2 hvis der kun er 1 skal i brug). Dette kaldes oktet-reglen.
Et atom eller molekyle der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet. Et atom eller molekyle der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet. Når man skal skrive formler for ion-forbindelser, skal der altid være lige så mange minusser(-), som der er plusser(+). F.eks. Zn2+ + S2 -? ZnS (Zinksulfid). Zink-ionerne dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså er formlen korrekt med hensyn til ladning. Desuden er det blevet afgjort, at den positive ion altid skal stå først i formlen. En forbindelse af en positiv ion og en negativ ion kaldes et salt. Det mest anvendte og mest kendte salt er køkkensalt (NaCl), altså det vi dagligt bruger i madlavningen. Som den kemiske formel viser, består køkkensalt af positive natrium-ioner (Na+) og negative chlor-ioner (Cl-). Det kemiske navn for køkkensalt er natriumchlorid.
Det er gratis at oprette en konto