Det var torsdag, dagen før mit livs største oplevelse. Jeg skulle deltage i det vanvittige løb gennem Pamplonas gader. Løbet gik ud på at en flok mennesker skulle løbe om kap mod nogle muskuløse tyre gennem de smalle gader. Jeg var vildt spændt, men for min bedste ven Anton lød det som en rigtig dårlig beslutning, jeg havde taget. Han mente, at det var alt for farligt, og at man nemt kunne komme til skade. Jeg var lidt ligeglad med, hvad han sagde, selvom det var min bedste ven, for jeg ville bare prøve det her.
Jeg havde aftalt med Anton, at vi skulle sove sammen, fordi han havde nogle fede computerspil, han gerne ville vise mig.
Da jeg vågnede havde Antons mor lavet morgenmad til os, men jeg måtte desværre sige nej tak, da jeg havde nogle ting der skulle gøres inden løbet.
Da jeg kom hjem, løb jeg ind på mit værelse for at hente nogle penge, da jeg selv skulle købe tomater til at kaste efter tyrene. På vej der ned mødte jeg Yrsa fra klassen, som stoppede mig og spurgte: ”Hvad så Per er du klar til løbet? ” Jeg nikkede og spurgte om hun kom og kiggede, men det vidste hun nu ikke helt, da hun syntes det var lidt for voldsomt. Klokken var 9.00 om morgenen, og løbet startede klokken 10.30, så jeg begyndte at få lidt travlt. Jeg skyndte mig ned bagerst i butikken efter tomaterne, og løb op til disken med dem i en fart.
Det er gratis at oprette en konto