Jeg vågnede ved larmen fra gaden. Det lykkedes mig, ved en kraftanstrengelse at få vendt mig for at se på vækkeuret. Klokken var kun syv, men folk var, efter larmen at dømme, allerede begyndt at troppe op. Det tegnede til at blive en god dag. Jeg opgav hurtigt at sove videre, den tiltagende aktivitet på gaden var for distraherende. Jeg stod hurtigt op, tog en lang lyserød nederdel på, spændte snørerne på mine sandaler omkring anklerne og bandt omhyggeligt tørklædet, som havde en helt speciel betydning. Det var det første løb der blev afholdt til støtte for dyrevelfærdsforeningen. Løbet skulle være en protest imod det årlige tyreløb i Pamplonas gader. Tradition for tyreløb i Pamplona er meget gammel. Mænd viser deres værdighed ved at løbe igennem byens smalle gader, skarpt forfulgt af rasende tyre. Løbet ender i byens arena hvor tyrene bliver slået ihjel af tyrefægtere. Stort set ingen i Pamplona er glade for tyreløbene. Desværre er de en nødvendighed, uden dem ville stedet hurtigt komme til at ligne en spøgelsesby. Dyrevelfærdsforeningen havde længe prøvet at få erstattet den gamle tradition med et mere humant og ”tyrevenligt” løb. I år skulle det første løb afholdes. Det ville ikke stoppe tyreløbene, men håbet var at det kunne blive et skridt i den rigtige retning.
Det er gratis at oprette en konto