Giv eksempler på situationer, hvor din tænkning har været præget af assimilation. Hvornår bruger du f.eks. assimilation i skolen?
Assimilation er en form for tilpasning til miljøet, hvor vi forstår nye ting ved at indarbejde dem i og tilpasse dem til de kognitive skemaer som vi i forvejen har. Dvs. at vi lærer noget nyt, som vi sammenholder med noget, som vi tidligere har lært. På en måde kan man sige, at man bygger oven på sin viden. I skolen tilpasser vi os til skolemiljø med at sidde stille og lyder på læreren. Laver lektier og være ligesom en elev.
Hvornår bruger vi akkommodation i det daglige?
Giv eksempler på situationer, hvor din tænkning har været præget af akkommodation.
Man lærer noget nyt, som man ikke kan relatere til noget, som man har lært tidligere.
På denne måde sker ny læring og nye kognitive skemaer dannes. Barnet gennemgår den intellektuelle udvikling og når hele tiden nye niveauer. F.eks. I et møde med nye ting oplever barnet en kognitiv ubalance. Ligesom
Prøv med dine egne ord at gøre rede for den udvikling, der sker i løbet af de seks trin i den senso-motoriske fase.
Den sensomotoriske i periode under 2 år, I denne periode foregår erkendelsen gennem sansning og motorik. Barnet kan ikke tænke i egentlig forstand, men er afhængig af, hvad det kan se og gøre med tingene. Barnet har ingen indre repræsentationer, som kan bearbejdes og udvikles til ny læring. F.eks. styrer morens hånd mod en genstand, for at hun skal gøre noget. Tårne bygges op af klodser for at blive revet ned igen. Frem mod toårsalderen har barnet udviklet en forståelse for årsag-virkning. Det kan i flere tilfælde forstå, hvilken virkning der vil fremkomme, når det ser årsagen, og omvendt kan det forstå årsagen ved at se virkningen. F.eks. kan det være at hælde mælk ud på bordet. Barnet løser opgaver gennem handling men endnu ikke alene i tankerne.
Det er gratis at oprette en konto