- Hans mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund, og havde som assistent sin lille søster Sophie Brahe.
Tycho Brahes opgave med livet var astronomien. Det hele startede en aften i november 1572, hvor han i Skåne iagttog en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet. I oldtiden var forklaring på dette, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære, da det dengang var almen lære, at stjerneverdenen var uforanderlig. .
Tycho Brahe var inspireret af Aristoteles’ og Ptolemæus’ verdensbilleder, men var pga. af sine egne meget nøjagtige opmålinger klar over, at de ikke var helt rigtige. Aristoteles troede på det geocentriske verdensbillede, hvor månen, solen og alle planeterne kredsede rundt om jorden. Uden om månens bane var alt uforanderligt. Planeterne og solen ville altid og med vedvarende hastighed kredse rundt om jorden i cirkelrunde baner. Yderst var en skal, hvorpå stjernerne for altid ville sidde fast.
Tycho Brahe observerede som sagt i 1572 en supernova (Tycho Brahe troede på det tidspunkt, at det var en ny stjernes fødsel, men i dag ved vi, at det er en stjernes død). Tycho Brahe kunne opmåle, at supernovaen fandt sted uden for månens bane. Det var en stor opdagelse, da Aristoteles og Ptolemæus så måtte tage fejl i deres formodning om, at intet nyt skete i universet uden om månen. Alt uden for månen var ikke uforanderligt, og da Tycho Brahe i 1577 også opserverede en komet uden for månens bane, måtte han få ret i dette.
Det er gratis at oprette en konto