Analyse af Jakob Ejersbos novelle 'Blomster'

"Blomster" er en novelle skrevet af Jakob Ejersbo, og er en del af en novellesamling kaldt "Superego". Navnet "Superego" passer meget godt til novellens emne, handling og budskab. Novellen er skrevet i 1. person og med indvendige beskrivelser. De indvendige beskrivelser gør, at man også kan følge hendes tanker og følelser, i stedet for det kun er samtaler og handlingen man følger. De indvendige beskrivelser kan allerede ses i starten af teksten, hvor der står: " Solen hænger lavt og blænder mig diffust...". Handlingen foregår i nutid, og er stort set kronologisk dog med enkelte flashbacks, hvor hun bl.a. tænker tilbage på sin barndom. Novellen strækker sig tidsmæssigt fra en sen eftermiddag til sen aften. Hovedpersonen, Sissel, kommer fra det vilde storbyliv i København og skal hjem og besøge sine forældre som i lidt mere fredelige og idylliske rammer i Virum. Der er stor kontrast mellem de to miljøer, hvor Sissel repræsentere den unge og mere vilde generation, og forældre repræsentere den ældre generation, som har svært ved at følge med i udviklingen. Dette ses tydeligt fx hvor moren siger: "Jeg tænkte bare, at det kunne være I havde fundet sammen igen," hvorefter Sissel svarer: "Det var sygt," siger jeg, "Forstår du det? ... Og så vil du ha' vi skal finde sammen igen. Det er sgu for åndssvagt, mor!". Moren er fra den tid, hvor kvinderne næsten var nød til at bo med en mand, for at kunne for tingene til at løbe rundt, mens Sissel lever i år 2000, hvor den moderne kvinde kan klare sig selv, og næsten 50 % af alle dem, som bliver gift bliver skilt igen. Generationsforskellen besværliggør forholdet mellem moren og Sissel, da de har svært ved at forstå den måde, de hver i sær opfører sig på.