Solens varme stråler skinnede ind ad vinduet, og oplyste værelset. Jeg lå på min brune sofa og zappede rundt i tv’et. Der var ikke noget spændende at se, så jeg gik hen og slukkede. Det var søndag eftermiddag. Udenfor stod solen højt på himlen. Jeg gik hen til vinduet. Ude på legepladsen var der tre piger. To af pigerne legede sammen. Den ene af pigerne havde et par jeans, og en himmelblå T-shirt på. Den anden pige havde en græsgrøn kjole på. Deres lange silkeblonde hår hang løst over skulderne. Den tredje pige sad lidt længere væk fra de andre. Hun havde en tomatrød kjole på. Hendes hår var kulsort og meget langt. Hun var meget smuk. Jeg kiggede beundrende på hende i lang tid. Jeg lagde mærke til, at hun hele tiden kiggede over på de andre piger. Jeg kiggede nærmere på hende. Hun så ikke særlig glad ud og jeg kunne se, at hun gerne ville være med i deres leg. Det mindede mig om en tekst jeg havde læst.
Den hed tabernarren. Den handlede om Morten og Brian, som var dygtige i skolen. De lavede altid deres lektier, og arbejdede hårdt for at blive ved med at være de bedste i klassen. En dag kom der en ny dreng i klassen, som hed Jens. Han var klogere og bedre end Morten og Brian. Det irriterede dem meget, og derfor frastødte de Jens ligesom resten af klassen. Til sidst flyttede Jens skole. Hver gang jeg læste teksten blev jeg altid vred. Hvordan kunne folk være så onde? Hvordan kunne man få sig selv til at behandle et andet menneske så dårligt? Havde de ingen medlidenhed med andre? Teksten fik mig også til at tænke på dengang, jeg boede ude på landet. Jeg gøs hver gang jeg tænkte på det. Det havde bestemt ikke været sjovt at bo der. Der var en episode, som jeg huskede alt for godt. Det var en dag, hvor jeg var på vej hjem fra skole. Himlen var grå og det regnede. Jeg viste, at der snart ville komme et uvejr, men jeg havde ikke travlt med at komme hjem. Det havde været en dårlig dag ligesom alle andre dage. Skolen var ikke mit yndlingssted. Det var mit personlige helvede. Da jeg var nået halvvejs hjem, mødte jeg pigerne fra min klasse. Jeg håbede jeg kunne gå forbi dem, uden de ville lægge mærke til mig. Men sådan gik det ikke til. De kom hen til mig, og begyndte at skubbe. Jeg sagde, at de skulle lade mig være, men de hørte ikke efter. Pludselig begyndte de at slå på mig, og skubbede mig ned på asfalten. Jeg slog mit knæ ned på en stor sten, og blodet fossede ud. Pigerne grinte bare ad mig også gik de. De efterlod mig på den kolde asfalt helt alene, mens regnen piskede ned. Jeg havde tit tænkt på, hvad det var jeg havde gjort dem eftersom de behandlede mig på den måde. Selv fik jeg ondt af Jens. Jeg vidste at han havde det hårdt. At kæmpe for at blive accepteret er ikke en let opgave. Det undrede mig, at Morten og Brian ikke ville acceptere ham. De fejlbedømmer ham før de overhovedet viste noget om ham. Morten og Brian troede, at Jens var en blærerøv, men det eneste Jens ønskede var jo at blive accepteret og få venner. Jeg synes det er fejt, at Morten og Brian kalder ham en tabernar bare fordi han er fagligt bedre end dem. Bare fordi man skiller sig ud fra andre, har man ingen ret til at kalde en for taber, og frastøde dem. Jeg synes bestemt det er forkert, at der er nogen der har den holdning, at hvis man er god til noget bliver man respekteret, men hvis man er alt for god bliver man holdt ude. Det undrede mig også, at Morten og Brian ikke kunne se det forkerte i det de gjorde. Det kan godt være, at de ikke er voldsmænd eller ikke kunne drømme om at mobbe nogen, men alligevel mobbede de Jens ved at udstøde ham. Det er bare ikke åbenlyst. En ting jeg også har tænkt på er, at Morten og Brian mener at Jens er en taber og at han aldrig bliver til noget. Men i virkeligheden er det Morten og Brian der er tabere, fordi de behandler Jens dårligt og fordi de opfører sig åndsvagt. En anden ting jeg også har undret mig over er, hvorfor læreren ikke har grebet ind noget før. Læreren burde have lagt mærke til at Morten og Brian frastødte Jens, og at Jens ikke havde det godt i klassen. Men på den anden side er det svært at sige om det ville have hjulpet Jens til at blive accepteret. Ville Morten og Brian have ændret deres syn på Jens, hvis læreren havde grebet ind? Ville det have fået Jens til at blive? Jeg mener man skal tænke over, hvordan man behandler andre fordi alle mennesker ikke er ens. Alle folk er forskellige på hver deres måde, og det skal man respektere.
Det er gratis at oprette en konto