Det er koldt og mørkt udenfor, og om 5 dage er det allerede første december. December måned er en hyggelig måned med julehygge, god mad, familie og gaver. Jeg tænker på alt det gode som december medbringer, men i mit baghoved dominerer tanken om terminsprøverne. De obligatoriske prøver, som afgøre om man er god eller ej. Går det af en eller anden grund skidt, så bliver man dømt, ja nærmest stemplet med ordet “dårlig” lige i panden. For at gnide salt i såret, så bliver der endda også lige sat et tal på, bare lige hvis at du skulle være i tvivl om du nu lå på nul-to, eller fire. Hvis mine karakterer i dansk og engelsk ligger på under syv, så bliver jeg skuffet. Jeg har krav og forventninger til mig selv. Det er nu ikke mest mig som jeg er bange for at skuffe, men min mor. I det hele taget har de fleste medlemmer i min familie altid fået gode karakterer. Hvad nu hvis de ville tro at jeg var dum?
Jeg kigger ned på min opgave “tabernarren” igen. Min dyne er så blød, og jeg får mest af alt bare lyst til at lægge mig til at sove. Jeg misunder dem som har det let ved at skrive et essay, let ved dansk, let ved alle fag og let ved skolen. Jalousi og misundelse beskriver mit humør meget godt lige nu. Jeg har det ligesom Morten og Brian. Jeg er bange for at skuffe nogen, og for at være den dårligste.
Det er gratis at oprette en konto