Alle levende organismer, mennesker, dyr, planter osv, vil blive bestrålet af forskellige former for stråling gennem deres liv. Der findes mange forskellige former for stårling, kosmisk stråling, radioisotoper, røngtenstråling etc.
Radioisotoper er et andet ord for radioaktive stoffer – dvs. det udsender stråling fra atomkernen. Når et radioaktivt stof henfalder (udsender stråling i form af partikler), bliver stoffet omdannet, en grundstoffforvandling. Radioaktivitet skyldes, at atomkernen ikke er i balance, der er enten for mange neutroner i forhold til protoner, eller visa versa, i kernen.
Halveringstiden er den tid, der går for at halvdelen af stoffets atomer er henfaldet. Halveringstiden er altid konstant for vedkommende radioisotop, det er ikke muligt at ændre på denne.
Et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid.Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid.
Stårlingstyper
Der findes flere forskellige former for stråling. Der er tre former for radioaktivt stråling – Alfa, beta og gamma stråling.
Alfastråling:
En kraftig ioniserende partikelstråling. Alfastråler er heliumkerner, der med megen stor energi udsendes fra især tunge radioisotoper.
Da der forsvinder 2 protoner fra kernen er datterkernen et nyt grundstof med et atomnummer, der er 2 lavere . Atomvægten er 4 lavere end moderkernen.Alfastråler er meget energirige, men er den svageste af de tre strålinger. Dette betyder at den ikke er farlig, siden den ikke kan gennemtrænge huden, men hvis den bliver spist eller slugt, er den især meget farlig, da den ikke vil kunne udslippe igen. Strålerne har en meget kort rækkevidde – ca. 4 cm i luften, men kun 1/100 mm i levende væv – det betyder ikke den ikke kan have stor biologisk effekt. Energien er ca. 1-10 MeV (mio. elektronvolt).
Det er gratis at oprette en konto