Mennesket betragter ventetid som en ting, der står i vejen i dagligdagen. En ting som ikke er skrevet på den daglige ”to do list”. I virkeligheden er ventetid en luksus. Man for lov til at bare nogle minutter ind imellem i løbet af dagen at lave ingenting. Ventetid kan også være en god inspirationskilde. Imens man sidder irriteret og venter, på bussen som efterhånden er syv minutter forsænket, kan en idé pludselig dukke op blandt alle de tanker som når at flyve igennem hoved, inden ventetiden er ovre.
Ventetiden går igen utallige gange i løbet af hver eneste dag. I søvnen venter man i grunden på, at man vågner. Når man så endelig vågner efter nok den længste ventetid i døgnet, overtages den sikkert straks af, at badeværelset er optaget, og man atter må vente. Igen støder man på den, når man skal til at på arbejde eller i skole. Ligegyldigt hvordan man transporterer sig, vil man imens være ventende. Ventende på at være fremme. På arbejdet og i skolen venter man på at få fri. Ja, man glæder sig faktisk til en ny ventetid. Selvom man sidder i skolen eller på arbejdet og bliver drevet til vanvid af, at det ikke snart er ovre, så glæder man sig til at tage hjem. Til en hjemtur hvor man venter. Når man er hjemme igen, og dagen er ved at være ved vejs ende, lægger man sig til at sove. I sengen kan man ligge i op til flere timer i søvnløshed med tanker strømmende igennem hovedet. Man prøver håbløst at stoppe med at tænke, så ventetiden til søvnen forkortes. Man kan blive nærmest vred over, at man ikke bare kan kvæle ventetiden, når man støder på den, der hvor den irriterer end mest.
Det er gratis at oprette en konto