De to modernistiske digte, Regnmaaleren af Ole Sarvig fra 1943 og Nattedigt af Uffe Harder fra 1954, har natten som tema. Selvom temaet er det samme, er fremstillingerne forskellige ligesom formen i de to digte adskiller sig fra hinanden. Der er også en del ligheder i den måde de to digte refererer til den modernistiske samtid på.
Regnmaaleren handler om nattens stilhed. Om hvordan kun den bløde regn kan høres, den giver genlyd i hele verden, regnmåleren eller vandmåleren fyldes med vand i nattens løb og vinden suser i træernes grene.
Regnmaalerens 20 vers er delt op i 5 strofer med hhv. 7, 4, 1, 2 og 6 vers i hver. Versenes længder varierer fra 1 til 6 ord. I digtet personificeres natten mens haven og regnmåleren besjæles, de tillægges alle personlige egenskaber. I strofe 1, vers 1-5 ”Regnmaaleren…staar i juninattens bløde regn…og lar sig fylde af vand” i strofe 2, vers 1 ”Natten kan høres videnom” og i strofe 4, vers 1 ”Inat er haven vaagen”, Effekten af besjælingen og personificeringerne er at gøre tingene og begrebet mere levende. Digtet indeholder mange udsagnsord som: står, suser, bevæger, høres, giver, sover, vågen og løbe, i og med indholdet er begrebet nat, er udsagnsordene med til at give natten liv og personlighed. Regnmaaleren indeholder en del prosaiske ord blandt andet regnmåler og kumme. Digtet er skrevet i nutid, det tager udgangspunkt i og udspiller sig i natten, mere konkret foregår digtet en juni nat.
Det er gratis at oprette en konto