Ekspressionisme udviklede sig i de tysksprogede områder, det var en modernistisk bevægelse som forekom i de første årtier. Ekspressionisme er en isme, men er bestemt ikke en hyldest til den moderne industrikultur, det er det helt modsatte. Ekspressionisme refererer til at udtrykket er det centrale, det forfatterne gerne vil udtrykke, bliver råbt, skreget og brølet frem.
Af [NAVN A]
Isme
Isme er et suffiks, der bruges til at danne navneord, der som regel betegner større, holdningsprægede tankesystemer, ideologier eller overbevisninger. Med tiden er det desuden blevet et navneord, så man kan tale om "en isme".
Ekspressionismen
Hovedtrækket med ekspressionismen er enslags modsætning til naturalismen og impressionismen. Hvor man i naturalisme og impressionisme gengiver virkeligheden som den reelt set er, begynder man i ekspressionismen at udtrykke sig ved hjælp af den personlige oplevelse. Følelserne kommer virkelig i spil, men også de indre oplevelser, som ens omgivelser fremkalder. Med andre ord udtrykker man ikke længere det man umiddelbart ser og/eller hører. Man udtrykker mere hvad man føler og tænker. Man kan sige at man krænger sjælen ud i et digt, et lærred, eller hvilken kunstform der nu engang er tale om. Selve ordet ekspressionisme kommer af det latinske ord, exprimere, som betyder at udtrykke. At det er det indre der virkelig er kommet i fokus, under ekspressionismen. Forfatteren Hermann Bahr udtrykker det på denne måde: ,,Alt, hvad vi oplever, er kun den uhyre kamp om mennesket, sjælens kamp med maskinen. Mennesket har mistet sin sjæl. Mennesket lever ikke mere i naturen. Aldrig fandtes der en tid, der blev rystet af sådan en forfærdelse. Nu skriger nøden. Mennesket skriger efter sin sjæl. Også kunsten skriger, ind i det dybeste mørke, den skriger om hjælp, den skriger efter ånden: det er ekspressionismen. ’’
Det er gratis at oprette en konto