Det fandt jeg ud af meget tidligt i mine år, da jeg startede i min børnehave og ikke havde forældrenes trygge nærværd. Så vidt jeg husker, var det min første gang jeg skulle være et sted uden mine forældre var i nærheden. Jeg husker det som var det i går, da jeg blev ”efterladt” og stod helt alene med kun fremmede ting og mennesker omkring mig, intet var bekendt. Jeg var skræmt, helt og aldeles skræmt og begyndte at græde da mine forældre var kørt.
Men min gråd ændrede sig snart til glæde, da jeg lærte hvilket vidunderlig ting det var at lære nye begreber man ikke kendte til før, og afprøve dem. Børnehaven jeg gik i, var en skovbørnehave hvor vi, så vidt som jeg husker, var i skoven hver evig eneste dag. Det var noget af det bedste jeg vidste, at boltre sig i skovbundet og lege sammen med mine venner i den vidunderlige skov.
Hver dag da min mor satte mig af ved børnehaven, i sin grå Toyota Carina, tog jeg mig selv i flere gange at bare løbe ind ad porten uden at sige farvel. Jeg elskede det sted og jeg ville blive der for evigt og altid!
Det er gratis at oprette en konto