Fordi der er ingen detaljerede beskrivelser af personer og steder. Dette folkeeventyr har træk både fra skæmteeventyr – det gør grin med samfundets autoriteter, (den fattige bondepige klarer sig meget bedre end og er mere intelligent end dronningen), og fra trylleeventyr – det indeholder magiske rekvisitter + magi, (de magiske roser, og forbandelser…).
Komposition og handlingsforløb:
Magiske rekvisitter,
Varsel (efter kongen og dronningens bryllupsnat, står der skrevet på deres brudeseng, at de ingen børn skal få),
Besjæling: nej,
Personificering (lindormen kan tale),
Tal-regel (3 bryllupper).
Miljø: Rigt slot, to andre rige kongeriger, en fattig fårehyrde.
Hvordan er miljøet beskrevet? : Det er næsten ikke beskrevet, kun brudekjolen og kareten er meget sparsomt beskrevet.
Personkarakteristik:
Den fattige ’bondepige’ – klog, modig, hun følger det kællingen siger.
Dronningen – nem at friste, uforsigtig, ulydig.
Kongen – var modig i krig, men IKKE modig overfor lindorm, han ofrer pigerne fordi han er svag af frygt for at han selv og slot bliver splittet.
Modsætninger: Rig/fattig, god/ond, konge/bonde.
Sprog:
Gentagelser – 3 bryllupper, ’kællingen’ dukker op 2 gange, lindormen splitter dem ad.
I dette folkeeventyr er begyndelsen og slutningen lidt anderledes formuleret, men minder utrolig meget om de sædvanlige for eventyrene (”Der var engang…” og ”de levede lykkeligt til deres dages ende”). Her er de ”Der var en konge, som havde så dejlig en dronning”, og ”Kong Lindorm og hans dronning levede vel og i ære al deres levetid, de var lykkelige og fik flere børn”.
Det er gratis at oprette en konto