Litterærartikel om Irene Holm

I Herman Bangs novellesamling, stille eksistenser, som indeholder en række fortællinger om triste og tragiske kvindeskæbner, er den impressionistiske novelle om balletdanserinden Irene Holm. I novellen bliver Irene beskreven, som en lille og slidt kvinde. Hun har bundet et gammel lommetørklæde omkring sit håndled mod gigt, hvilket tyde meget på, at hun er en aldrende kvinde. Novellen handler om Irene Holms eksistens og drømme. Hun tænker tit tilbage på hendes liv som ung, hvor hun var danse elev på Det Kongelige Teater. Men i stedet for en karriere som danser, kæmper hun sig igennem tilværelsen som danserinde/danselære i små provinsbyer. Irene Holm prøver at gemme sig i fortiden, og tør ikke erkende at hendes drøm om livet på den store scene er fortabt.