Livets lige vej og sideveje

Jeg kører tit den lige vej. Lidt for tit. Der er mange, der kører den lige vej, rigtig mange. Men der er også nogle, der tager sidevejene. Sideveje er gode, men kan også være dårlige. Jeg har i mit liv kørt af både gode og dårlige sideveje. Jeg husker specielt én dårlig sidevej:

Mine venner og jeg var som tomme af gode idéer. Vores små, men hurtigt udviklende teen-age hjerner, var sat på standby. Det var et par dage efter nytår, hvor himlen var sprunget i tusinde stykker af de mange raketter, der buldrede løs ved midnat. Jeg havde meget krudt tilbage, virkelig meget, alt for meget. Men hvor skulle det blive af? Det var koldt. Jeg kunne mærke den ubrydelige varme fra lighteren, som var det solen på en hed sommerdag. Gnisterne fra lunten brændte huden af min finger, intet kunne jeg mærke. Mine følelser, tanker, alt var gemt bag al den spænding. Vi løb… og BANG. Postkassen var væk, helt væk.

Var det en sådan sidevej, jeg ønskede at køre ad? Det var dumt, dummere end dumt. Efter al den adrenalin, der fór rundt i årerne på mig, som forvirrede myrer, har jeg fortrudt. Hvis jeg bare var et år ældre, kunne det have haft alvorlige konsekvenser. Hvor kunne denne sidevej have bragt mig hen? Jeg kørte allerede på en dårlig sidevej, men jeg kunne have fortsat derud, hvor der ingen dårligere sideveje er. Ingen rigtig fremtid, mange drømme, der kunne ende blindt. Jeg tænker tit på de unge, der ingen støtte får hjemmefra. De har ingen mur at støtte sig opad, og er nød til at danne en uigennemskuelig facade, der skjuler deres tanker og følelser. Forældres holdninger er meget vigtige. Hvis jeg ikke fik at vide af mine rollemodeller, at det var forkert at springe postkasser, havde jeg måske fortsat ud ad sidesporet og aldrig rettet mig ind. Hvis man ingen støtte får, skal man være stærk, rigtig stærk, stærkere end en mur. Det er svært, når man i de unge år ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man ikke ved det, er det også svært at lære af de fejl, man har begået. Men kan man egentligt lære af fejl, hvis man ikke ved, hvad en fejl er? Jeg lærte af min uacceptable fejl og er glad for, at jeg fik rettet ind og igen fandt den lige vej. Jeg havde en mur at læne mig opad, en mur, der ikke kunne væltes af nogen. Uden støtte tror jeg ikke på, at jeg havde vendt tilbage til den lige vej igen. En ting, der har hjulpet mig, efter episoden med postkasserne, er konsekvens-vurdering. Hver gang, inden jeg handler, tænker jeg, hvis jeg gør det her, hvad sker der så efter? Det kræver en vis modenhed og erfaring. Denne erfaring, mener jeg, kommer gennem livets landevej. Som alderen stiger, stiger erfaringen også.