Folkevisen: oprindelse, temaer og typer

Folkevisen er en middelalderlig tradition, der går ud på at ”syngefortælle” en god historie.

Den opstår i Frankrig i middelalderen (ca. 1100)

Den danske adel sendte sine sønner til Frankrig for at studere, og de tog så visetraditionen med hjem til Danmark (ca. 1200)

I modsætning til folkeeventyret, så var folkevisen en adelig overklassemode. Faktisk burde viserne have heddet ”adelviser” i stedet for folkeviser, eller bare ”ballade” efter det italienske ballare=danse, for det var det man gjorde: folkeviserne blev sunget og danset som kædedanse med forskellige variationer: nogle gange mandlig forsanger, andre gange kvindelig, deltagerne sang med på omkvædet, der var tempo- og stemningsskift osv.

Folkevisen fortæller ofte – ligesom folkeeventyret – om den farlige overgang fra barn til voksen

I middelalderen var det slægtens normer og livsformer man fulgte, og det var slægten, som satte rammerne for det enkelte familiemedlems liv. Men nogle gange valgte de unge at gøre noget andet (en slags ungdomsoprør), og det er det, nogle af viserne handler om.

Kønsrollerne i middelalderen var slet ikke, som man skulle tro:Egentlig ville fædrene gerne bestemme, hvem deres døtre skulle giftes med (som fx bytte for noget jord), men ofte gjorde døtrene det stik modsatte og giftede sig med den, de selv ville.