Novellen er kronologisk opbygget. Der forekommer ikke flashbacks eller flashforwards. Den foregår i nutid og starter i medias res med Bet, der vågner og spejler sig Messys øjne. Dog er der et lille spring i teksten (s. 35 linje 15) ”Vi er i Hamborg…”. Her starter det nye afsnit med en slags introduktion, noget der normalt fremkommer først i en tekst. Men vi kan se flere steder, at Camilla Christensen skriver meget springende. (s.33 linje 28) ”Er vi låst inde?” et spørgsmål der først bliver besvaret senere (s.34 linje 7) ”måske binder dem bare”, og igen (s.34 linje 18) ”Hvorfor er vi egentlig altid sammen” et spørgsmål der bliver besvaret to gange af Messy (s.34 linje 20-21) ”To piger kan bedre passe på hinanden” og senere (s.35 linje 1) ”Det er fordi vi vil det”.
Handlingsforløbet strækker sig over højst et par timer. Det er morgen eller tidlig formiddag, og dette kan vi se ud fra citaterne (s. 35 linje 17) ”Det er forfærdeligt lyst, og det ligner Skt. Georg”, (s.35 linje 17-18) ”Pigerne vakler skæve rundt dernede mellem langskæggede mænd med kalot”, (s.35 linje 21) ”Lydene er Skt. Georgs lyde, mumlen, trafik, drukne råb” De langskæggede mænd med kalot er nok jøder, og det ville være logisk, at de var på vej på arbejde, mens ”de vaklende piger” og de ”drukne råb” underbygger, at det er morgen, og at alle ikke er taget hjem fra byen endnu.
Det er gratis at oprette en konto