Det er det indre, der tæller. Vi hører det om og om igen, men alligevel kan alle, der er gået fra at være overvægtig og udstødt til slank og attraktiv fortælle, at det gode gamle ordsprog ikke længere holder. Efter at have tabt sig får de ikke længere bebrejdende blikke samt ting og sårende ord smidt efter sig på gaden.
Men ikke alle opfører sig sådan. Eller hvad? For blot det moralske valg at vælge personer fra eller til, kan gøre en verden til forskel, for dem, det går ud over.
I de flestes øjne er den slanke dreng bedre til fodbold end den tykke dreng. Og stillede man en modebevist og veltrænet blondine op ved siden af en halvfed bondepige, hvis hår mest ligner noget, der er samlet op på en nyhøstet kornmark, er der heller ikke den store tvivl om, hvem en tilfældig forbipasserende fyr ville vælge at tilbringe natten med.
Men hvorfor egentlig? Er vi virkelig så snæversynede, at vi ikke kan se bort fra de ydre værdier?
Man kan sige, at individet selv har et ansvar for, at dette falder ind i samfundsgruppen. Man kan vælge at være ligesom de andre og dermed være accepteret som en del af en større gruppe, eller man kan vælge at gå sine egne veje, og tage den risiko det indebærer; knald eller fald. Som enspænder er man enten dybt respekteret for sin unikhed i udseende og væremåde eller en udstødt ulv af samme årsager. Det hele afhænger af, hvilken omgangskreds man er havnet i. Hvad, der er smart, og hvad der er ikke smart er altafgørende i de enkelte grupper, og dette lægger journalisten Morten Mikkelsen vægt på i sin tekst Fra dyder til livsstil. Han forklarer, hvordan vores valg mere og mere bestemmes af, hvad der er attraktivt og accepteret i den enkelte persons omgangskreds: ”Det handler om, at noget er fedt for den enkelte og accepteres af den enkeltes umiddelbare omgangskreds” (linje 5-7).
Det er gratis at oprette en konto