- Læs den, og find ud af hvordan bare én enkelt soldat i den danske hær havde det i krigen!
Krigen i 1864
Jeg lå nede i min skyttegrav, lå og så på alle preusserne, der bare væltede ind mod Dybbøl. I det fjerne kunne man høre flere skrig, fra alle de soldater der var såret, var ved at dø, eller soldater der råbte efter hjælp.. Alle var frygtelig bange for hvad der ville ske, men jeg, jeg ville kæmpe for mit land! Også selvom jeg kunne miste alt hvad jeg havde, min kone, min dejlige datter, og min lille søn, men jeg gjorde det, selvom jeg husker dagen hvor jeg drog af sted, ja.. jeg stod der i døren, med min søn på den ene arm, og holdte om min kone med den anden, alt imens min datter, drønede rundt ude i vores dejlige gårdshave, ja, jeg havde den bedste familie, det dejligste hus, og det skønneste liv. Jeg husker stadig deres nedtrykte ansigter, da jeg sagde at, nu var det tid til at gå, det var så hårdt at sige farvel, for jeg vidste jo ikke om jeg nogensinde ville komme hjem igen, eller hvordan jeg ville se ud da jeg kom hjem, der var jo flere fra landsbyen der havde sagt at man sagtens kunne få revet et ben af, eller flået en tarm ud, og jeg tænkte da også mit, men jeg var opsat på at jeg ville kæmpe for mit land, vi ville ikke have tyskerne ind, og især ikke hvis vi kunne gøre noget, for at de ikke skulle komme til Danmark.
Det er gratis at oprette en konto