Fortællingen om 1864 er historien om en væbnet konflikt mellem europæiske stormagter og en mindre stat udsprunget af uenighed om, hvorledes et spørgsmål om nationale tilhørsforhold skulle løses og om, hvilke statsretslige, samfundsmæssige og menneskelige omkostninger udfaldet af denne konflikt fik.
Danmark i 1864
Før 1864 bestod det danske monarki af tre hoveddele: selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Dertil kom de økonomisk mindre betydningsfulde dele: Lauenburg (dansk fra 1814 som “kompensation” for Norge), Island og Færøerne plus kolonierne Grønland og De Vestindiske øer. Riget kaldtes Helstaten Danmark og var en multinational stat.
Optakt til krigen 1864
Kongeriget Danmark havde med grundloven i 1849 fået en fri og moderne forfatning, men denne gjaldt ikke i hertugdømmerne! Her var den danske konge i realiteten stadig enevældig hersker med rådgivende stænderforsamlinger.
Med novemberforfatningen i 1863 lavede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Men grundloven fra 1849 blev ikke dermed udstrakt til at gælde i Slesvig, selv om dette havde været de nationalliberales hensigt lige siden 1849. Dette skridt turde regeringen trods alt ikke tage, så længe hele den sydlige del af Slesvig ikke ønskede at indgå i kongeriget. I Sydslesvig ønskede man tværtimod at Slesvig og Holsten blev optaget i Det tyske Forbund.
Det er gratis at oprette en konto