Mod eller dumdristighed?

Mod og dumdristighed er to sider af samme sag, men der er en stor forskel på mod og dumdristighed. Hvis man gør noget dumdristigt og det lykkes vil de fleste jo nok tænke, at det var modigt, og ingen vil ikke tænke på, hvad der kunne være gået galt. Efter min opfattelse er det dumdristighed, når man gør noget hvor risikoen for, at det går galt er stor og det man gør ikke tjener noget formål. Da jeg valgte dette stiloplæg tænkte jeg på, om det ville være mod eller dumdristighed at lade være med at aflevere stilen. Men efter en kort overvejelse stod det mig klart, at det ville være en dumdristighed. Det fik mig til at tænke på, hvad mod så er og jeg havde en del ideer. Blandt andet, at mod er at gøre noget som er farligt men, som hvis det lykkes vil gøre én meget glad og måske også stolt og som, man stadig ville være glad for at have forsøgt, også selv om det skulle mislykkes.

En af mine andre ideer var, at mod er noget der vil hjælpe én selv, også selvom risikoen er så stor, at hvis det går galt så kan man dø af det. Min konklusion er, at mod må være når man sætter sin egen sikkerhed over styr, for at rede en anden. Der mener jeg et andet menneske. I modsætning til de mennesker der sætter sikkerhed for andre mennesker så lavt at de oven i købet reklamerer med det. De kører fx rundt med et skilt bag i bilen, hvor der står: jeg stopper for dyr. De udsætter ikke kun sig selv for fare, men også de bilister og cyklister de er i nærheden af på det tidspunkt, hvor de klodser bremsen. Jeg forestiller mig, at en mand med skiltet bag i bilen med jeg stopper for dyr, kommer kørerne med halvfjers kilometer i timen, på en skovvej. Der køre en bil bag ham. I den sidder der en familie, far, mor og to børn der skal på skovtur En hjort springer ud foran den første bil, den med skiltet, han stopper og familien i bilen bagved banker op i hans bil. Begge biler bliver godt smadret, men der sker ikke ham med skiltet noget alvorligt. Ulykken sker bag ham. Den lille familie sker der følgende med: Faren ,som kørte bilen, ryger frem og banker hoved op i forruden, moren bliver reddet af airbaggen og slipper med nogen få skræmmer. Det ældste barn dunker hovedet op i sædet foran. Det medfører en hjernerystelse og det sidste barn bliver næsten kvalt af sikkerhedsselen. At følge opfordringen fra det latterlige skilt er, hvad jeg kalder dumdristigt.