Jan Sonnergaards novelle ”Polterabend” er taget fra novellesamlingen ”Radiator” fra 1997. Novellen virker umiddelbart meget tilforladelig på overfladen. Den beskriver med slet skjult ironi, hvordan en klassisk polterabend, ja nok nærmere en kliche over alle polterabender, forløber, lige indtil handlingen vender, og Simon ligger død med en gaspatron i hovedet.
Det, jeg vil forsøge at påvise med denne opgave, er, at der er meget andet på spil i novellen end denne polterabendkliche. Jeg vil forsøge at påvise, hvordan novellen faktisk peger i en masse forskellige retninger, i kraft af at den flere steder har et sprog, der afviger kraftigt fra det konventionelle. Defor finder jeg det nærliggende at starte med en undersøgelse af nogle af de stilistiske virkemidler som ”Polterabend” gør brug af. Derefter vil jeg forsøge mig med en nærmere undersøgelse af fortællerens rolle, der viser sig at være uhyre central. Efterfølgende vil jeg vise, hvordan man flere steder kan se eksempler på opløsning i novellen. Slutteligt vil jeg forsøge mig med en diskussion af de forskellige ironiplaner. Jeg vil så vidt muligt inddrage Marianne Stidsens tekst ”Sprog er ikke som natur, men som penge” hvor jeg finder det hensigtsmæssigt, men vælger ligeledes at give hendes artikel en særskilt behandling.
Det er gratis at oprette en konto