Det var en dejlig varm sommer dag, solens stråler ramte ens bare hud og varmede hele ens krop. Det var sådan en dag, hvor man var på stranden med familien og spiste is eller legede vandkamp i haven. Det var sådan en dag, man glædede sig over mange år frem. Men ikke for Henrik han sad i sin bil på vej ud for at hente sin søster.
Henrik var en mand i midten halvtredserne. Hans liv var egentlig gået, som han ville have det. Et godt job og en lille familie. Han boede sammen med sin kone og femtenårige datter. Pia som datteren hed, hun var dog ikke deres biologiske datter. Men efter ti år hvor Henrik og hans kone havde prøvet at få et barn uden held, prøvede de lykken hos et adoptionsbureau. Der gik dog lang tid, inden at det lykkedes dem. Men heldigvis endte det godt, og den lille familie blev udvidet.
Henrik stoppede bilen uden foran søsterens hus og dyttede en gang i hornet. Der blev ikke sagt meget under køreturen. Det havde nok noget, at gøre med hvad der var sket i den sidste uges tid. Henrik og Ester gik ind på plejehjemmet i Torsbo. Henrik brød sig ikke om at være på et plejehjem, der lugtede af død og gamle mennesker. Henrik var ikke meget for at sende sin mor på plejehjem, da de besluttede det to år forinden. Men der var ingen anden udvej. De to søskende gik lidt rundt og kiggede i forhallen. Der var billeder af plejehjemmets grundlæggelse og avisudklip bl.a. med en del af plejehjemmets beboere, som var blevet over hundrede. Der kom en dame over til dem. ”Undskyld, er i familien til Inger?” ”Ja vi er hendes børn.” ”Det gør mig meget ondt med jeres mor. Det er ikke for at være uhøflig, Men vi har lidt travlt. Der kommer allerede en ny ejer om i overmorgen. Så hvis vi kunne få flyttet i dag, ville det være godt.”
Det er gratis at oprette en konto