Årets gang for mennesket og naturen

Årets gang for mennesket og naturen, følges ad hånd i hånd.

Tiden er kommet, vi går mod mørkere og koldere tider. De grønne smukke farver forsvinder og bladende på træerne bliver til alverdens jordfarver, der med tiden falder ned og dækker skovbunden som et tykt patchwork tæppe. Grenene bliver tomme og tilbage, står et bart træ. Dyrene bliver trukket ind i staldene for at komme i ly for det kolde vejr. Denne tid er for mange den mørke og triste tid, vi lader os påvirke af naturens farver og vejr. Vi får lettere ved at blive deprimeret og negative i denne tid. Alt går op i stress og jag, for nu nærmer vinterens kolde lag sig. I takt med årstiden skifter, skifter vores humør også, du kan se på folk at smilende færre, og vi bliver mere sammenbidte og triste når vi går på gaden. Er det virkelig farvernes påvirkning der har så meget betydning, eller er det det indre ur der tikker. Men tikker det indre ur ikke bare i fællesskab med årstiderne? Dagene bliver kortere, solen står sent op og går tidligt i seng. Vi føler vi kun har den halve tid, til at nå det hele og vi stresser mere. Vi når en opblomstring når vinteren topper, når sneen dækker det Danske land, med et hvidt dun tæppe, alt bliver lyst igen og dagen virker for en periode ikke så lang. Genskæret fra gade lamperne i sneen kaster lys op i vores mørke stue, vores krop mærker en fornyet energi. Vi får på denne måde mere overskud til at kæmpe os igennem den mørke og stressede tid. Det hele kulminerer juleaften, det er her vi får forløsning for alt det vi har gået og kæmpet med den sidste tid. Og som det sidste glasur på lagkagen, må det gerne sne denne aften, vi forbinder julen med dette vejr. Og vi får det sidste skud energi til at kæmpe os mod udgangen af denne mørke tid.