23. august, dagen jeg hader mere end nogen anden dag på hele året. Dagen hvor min far druknede i bølgerne efter han ville hente min dukke, som jeg havde glemt derude, efter at have badet. I dag er det 10 år siden min far døde. Men jeg starter dagen som sædvanlig ved at vælte ud af min seng, lunte ud på badeværelset og gå i bad. Efter jeg har været i bad, går jeg ind på mit værelse igen og tager tøj på, pakker min taske og går ned i køkkenet. Min mor er taget tidligt af sted i dag og derfor ligger der en seddel på køkkenbordet, hvor der står at jeg må have en god dag og at min morgenmad står i køleskabet. Som sædvanlig. Jeg drikker min smoothie, børster tænder og tager af sted til skole. Da jeg træder ind i klassen kigger mine klassekammerater hurtigt på mig og kigger så væk igen. De ved at det er min fars dødsdag i dag. Men de ved ikke at det var min skyld han døde. Jeg går stille ned på min plads, helt bagerst, ved siden af vinduet. Kigger ud på det træ der har stået der lige siden jeg startede i skole. En ask. Min far sagde altid at der ikke fandtes et bedre træ end en ask. Jeg har aldrig forstået hvorfor han sagde det. Da læreren træder ind i klassen, sætter alle i klassen sig på sin respektive plads, og undervisningen begynder. Jeg følger ikke med. Jeg sidder og tænker tilbage på den dag hvor min far døde. Hvordan det bare havde startet som en almindelig familieudflugt til stranden, men udviklede sig til at blive den værste dag i min liv.
Det er gratis at oprette en konto