Martin sad alene inde på sit mørke værelse og stirrede tomt ud i luften. Månen skinnede ind og oplyste det rodede skrivebord med papirerne, blyanterne og tegnetrekanterne liggende spredt rundt på bordet. Klædeskabet stod åbent og afslørede hans nye jakkesæt, som det var meningen, at han skulle have på til sin konfirmation. Nu var Martin ikke længere så sikker på, om han ville konfirmeres eller ej. Fandtes Gud, måtte han have grebet ind og forhindret det mest forfærdelige i at ske. Man sagde, at Gud var god, men nu mente Martin, at Gud havde haft mere blod på hænderne end Djævelen ham selv. I verdenen omkring ham var der krig, millioner af mennesker led af hungersnød og sygdomme spredtes overalt. Hvis Gud var så god hvorfor gjorde han så ikke noget ved det? Disse tanker hvirvlede alle gennem Martins hoved. Tydeligst af alt følte han skyld. Hans lillesøster ... Hans irriterende lillesøster ... Til sidst blev det hele for meget for Martin. Han kunne ikke bære det længere. Udmattet lod han sig falde bagover på sengen, så han nu stirrede op i loftet.Hans lillesøster, Sara, på fire grinede op til ham, mens de fulgtes ned til stranden. På stranden ventede moster Trine sammen med hendes ulidelige mand Thomas. Martin kunne ikke fordrage Thomas, fordi han hele tiden skulle slå ned på, at han, Martin, var mindreårig og ikke kunne klare sig selv. Martin var 15 år gammel og gik i 8. klasse. Han fik fine karakterer i skolen og havde et godt forhold til både sine lærere og klassekammerater. Nu ville han vise Thomas, at han sagtens kunne passe på både sig selv og sin irriterende lillesøster, Sara. ”Lege, Martin?” Martin så ned på sin lillesøster, mens de passerede en cyklist, der drejede hovedet for at se efter dem. ”Ja, når vi kommer hen til moster Trine,” svarede Martin med et lille smil. Sara jublede og dansede videre, mens hun forgæves prøvede at trække Martin med sig.På stranden ventede moster Trine iført en kort, hvid nederdel og en sort top. Thomas havde trukket en rød T-shirt over hovedet. Han havde badebukser på. ”Hej Martin!” råbte moster Trine glad. Martin vinkede glad ved synet af dem, han var sikker på, at han ikke kunne narre nogen med et falskt smil og derved skjule sin åbenlyse irritation over Thomas tilstedeværelse. Sara sprang ind i Thomas åbne favn, mens Martin og moster Trine gav håndtryk og kindkys. ”Nåh, hvordan går det så? Hvordan har din mor det?” Martin fik lyst til at putte sig ind til sin moster, som dengang han var lille. Han længtes pludselig efter at blive holdt om og agget på ryggen. Folk havde ganske rigtigt beskrevet ham som en veltalende og god dreng, men de vidste selvfølgelig heller ingenting om, hvordan tingene stod til derhjemme, for det havde han jo ikke fortalt. Hvorfor skulle han det, når alting gik så godt uden for hjemmet? Hvorfor skulle han fortælle folk, at hans mor spiste piller for at holde humøret oppe, og at hans far knoklede dag ud og dag ind for at holde økonomien på plads? Sara blev kastet op i luften af Thomas. Hun skreg, hun elskede suset i maven. Det var endnu en af de ting, Martin simpelthen ikke kunne holde ud ved Thomas. Han holdt tilsyneladende meget af Sara, men havde kun foragt tilovers for ham.
Det er gratis at oprette en konto