Hvad er det der sker med en når man forelsker sig i en? Og hvornår elsker man nogle?
Nå jeg ser på mit liv, mine venner og min familie, kommer jeg til at tænke på om det er kærlighed. Er det kærlighed når man bliver glad hver gang man er sammen med en person, eller er det kærlighed når man græder når personen ikke er der? Alle er enige om at man selvfølgelig elsker sine forældre. Jeg hører tusinde af piger som elsker sine bedste og anden og tiende bedste veninder for den sags skyld af hele hjertet. Hvad med ens mange ekskæreste som man en gang har følt et eller andet for. Var det kærlighed? Kan man elske nogen og pludselig holde op? Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har brugt ordene ’jeg elsker dig’, og nu tænker jeg over hvor mange gange jeg har ment det.
Selvfølgelig elsker jeg mine forældre, men er det en anden form for kærlighed som jeg ellers har følt? Min kærlighed til mine forældre afhænger meget af humøret. Efter et skænderi og på en dårlig dag, tager jeg tit mig selv i at tænke på hvor meget lettere det ville være hvis de ikke var der. Men på den anden side er det jo ikke den kærlighed som nogle sinde ville løbe tør, eller den som nogen sinde ville svigte. Og hvor tit er det at man virkelig tænker ’hvor jeg dog elsker jer’. Kærligheden er sær! Især når det bliver sagt højt. Det er svært at sige ’jeg elsker også dig’, selvom at man har vildt meget lyst til det. Selvom at kærligheden er sær og en smugle kejtet kan man vel alligevel ikke undvære den.
Det er gratis at oprette en konto