Frygten for kærlighed og fortidens traumer

Mit hoved er ved at eksplodere af alle de tanker der flyver rundt. Hvordan skal jeg dække de blå mærker, jeg vil ikke vise min krop, er det for tideligt at fortælle ham om min fortid? Burde jeg aflyse, og sige noget er kommet i vejen? Nej, hvis jeg bliver ved med at skubbe ham væk, så mister jeg ham. Jeg er træt af at være fanget, jeg vil komme videre, det vil jeg virkelig. Men hver gang jeg mærker tryghed, glæde og forelskelse. Trækker jeg mig hurtigt tilbage igen. Hvad hvis han bare vil ødelægge mig. Jeg vil ikke risikere at blive såret igen. Jeg vil ikke igennem det her en gang til. Det holder jeg ikke til. Min frygt for at elske har taget magten over mig. Angsten pirrer mig og den flyder i mine årer. Jeg er bange for kærlighed.

Jeg sidder foran spejlet, den formiddag, det efterår og jeg mærker den kølige brise fra vinden strømme fra mit vindue. Vinden omfavner mig, og der kommer et friskt sus igennem min krop, jeg går op og lukker det, jeg lader mit blik falde henover kongens have, bladende er næsten faldet af trærene, trækronerne på de halvnøgne træer er dækket af de orange, gule og brune blade, duggen sidder som limet fast på ruden, og en let tåge er faldet over Østerbro. Den afslappende, og idylliske stemning her til morgen for mig til at falde til ro, og alle de tanker jeg har, siver ligeså stille væk for en stund, men kun for en stund. Da mit afslappende øjeblik hurtigt bliver afbrudt, af den skingrende lyd fra en besked der tikker ind på min telefon. Og i det øjeblik vælter det hele ned over mig igen. Jeg sætter mig på sengekanten, min telefon lyser op på mit natbord ”Fra Jesper” står der hen over skærmen, nervøsiteten strømmer igennem mig, og jeg får stræks en klump i halsen, og jeg læser beskeden. ”Godmorgen søde, har du sovet godt? Glæder mig sådan til at se dig senere ;). Kh. Jesper”. Jeg fanger mig selv i at stirre på beskeden i over et minut. Blinke smiley? Hvorfor den smiley? Tænker jeg til mig selv. Hvad er det han tænker på? Tankerne og alle spekulationer køre rundt i mit hoved. Jeg mærker angsten kommer snigende.