No Doubt about it. Det er uden tvivl min yndlings aktivitet. Jeg brænder for det, og jeg nyder at gøre det. Jeg er den forreste mand på banen. Det er min store passion, og jeg er ret god til det. Mange gode oplevelser har jeg haft. Store som små, gode som dårlige, både ude og hjemme. Både med mit helt fantastiske hold, TMG, men også personligt har jeg opnået mange ting. Pokaler og medaljer har jeg mange af derhjemme. Jeg har været i næsten hele Danmark, og jeg har også været i udlandet. Jeg var i Spanien at spille en stor turnering hvor vi vandt en stor pokal, og en fin medalje. Det var nok den bedste tur jeg nogensinde har været på.
Jeg spillede hver dag, og intet skulle stoppe mig i at blive ved med at gøre det. Troede jeg. Det skete den 2. januar, at jeg blev skadet. En skade, der voldte mig flere problemer, end jeg nogensinde havde troet, at jeg ville komme ud for i sportssammenhæng. Der lå jeg, skrigende at smerte. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før i mit liv. Jeg blev kørt væk.
Ventetiden, en hospitalsseng, en læge, en operation og en skrue. Det kørte alt sammen rundt i hovedet på mig. Det der gjorde mig mest trist, var da lægen kom ind at sagde til mig: ”[NAVN A], det ser skidt ud. Du skal minimum holde 6 måneders pause”. Det skar mig i hjertet, at jeg ikke måtte spille i så lang tid. Ventetiden var heller ikke til at holde ud. Den var dræbende for en lille dreng som mig. Man lå bare der og ventede. Uden nogen anelse om hvornår der skulle ske noget. 28. 28 timer gik der, før det blev min tur. Min far var der også. Han havde taget fri fra arbejde kun for min skyld. Det var jeg rigtig glad for. Vi var der sammen, og det var en hel del sjovere. Vi spillede kort, og vi så nogle dvd’er.
Det er gratis at oprette en konto