'Blitz' af Michael Strunge: Mediekritik og kendtes privatliv

Med digtet ”Blitz” giver Michael Strunge udtryk for sine meninger omkring pressen, og de er langt fra rosende.

I første strofe fortæller han at lige meget, hvad man gør, så vil pressen finde frem til en. I dag bruger pressen mange penge på nærmest at ”forfølge” de kendte. Lige meget hvor de rejser hen venter der journalister. De kendte når knap nok at komme ud af flyet inden de bliver bombarderet med blitz. F.eks. da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary skulle på bryllupsrejse. De vil ikke sige hvor de skulle hen, og alligevel fandt pressen ud af, at de skulle til Grønland. Godt nok er jeg ikke den store tilhænger af kongehuset, men giv dem dog noget privatliv. Det er da ikke rart, at ens bryllupsrejse bliver gjort til underholdning for offentligheden. Når man flygter fra pressen, betyder det jo nok, at man ikke gider den, men det fatter pressen altså bare ikke.

I anden strofe fortæller han, hvordan et enkelt billede kan blive blæst op og ødelægge livet for personen på billedet. Hvis personen er kendt nok, er det lige meget, om personen vil give et interview eller ej, nogle få billeder er nok til at lave en forsidehistorie. F.eks. billederne af Prinsesse Aleksandra, som svedte i armhulerne. Dette lille uheld er meget almindelig i hverdagen for almindelige mennesker, men når en kendt person gør det, bliver det hele blæst op og bliver til en forsidehistorie. Disse billeder gør de kendte til helt almindelige mennesker og alligevel ikke, for de giver personen endnu mere omtale, og gør personen endnu mere populær eller hadet. Hvis pressen finder nogle afslørende billeder fra de kendtes fortid, som vil sætte dem i dårligt lys, er det straks en forsidehistorie. F.eks. dengang pressen fremviste nogle billeder af Niarn med nogle striber hvidt pulver foran sig. Selvfølgelig er det ikke godt, hvis ens forbilleder gør sådanne dårlige ting, men han synger jo åbenlyst i sine sange om, at han har prøvet det. Hvordan kan noget man allerede ved blive til en forsidehistorie? I sine sange fortæller han om sine oplevelser med narko, hvordan det gør en afhængig, og hvor dårligt man egentlig har det med sig selv og andre. Ved at åbne sig selv og fortælle om hans forhold til narko, håber han at andre vil sige nej når de bliver tilbudt det eller komme ud af det inden det er for sent. Ofte angrer de jo det, som de har gjort og er blevet klogere nu. Sket er sket, og det kan ikke laves om. Så koncentrer jer dog om nuet i stedet for at rage rundt i fortiden.